På brosten ruller et blødt dæk hurtigere end et hårdt. Det lyder forkert, men det er målt mange gange: over et vist ujævnhedsniveau går mere energi tabt til at løfte cyklen og rytteren op over hver kant, end der vindes ved lav rullemodstand. Et dæk med lavere tryk lægger sig ned over kanten i stedet for at hoppe op over den, og forskellen er stor nok til at mærkes.
| Dækbredde | Asfalt | Brosten |
|---|---|---|
| 25 mm | 6,5-7,5 bar | 5,5-6,0 bar |
| 32 mm | 5,0-6,0 bar | 4,0-4,5 bar |
| 38 mm | 4,0-4,5 bar | 3,0-3,5 bar |
| 47 mm eller bredere | 3,0-3,5 bar | 2,2-2,8 bar |
Hvor grænsen går nedad
For lavt tryk giver to problemer. Dækket kan slå igennem til fælgen ved en kant — det kaldes et gennemslag og giver typisk to huller ved siden af hinanden. Og dækket begynder at rulle på siden i sving, hvilket føles ustabilt.
Den praktiske test er at køre over en kendt kant og mærke efter. Rammer du fælgen, skal du op med trykket. Gør du ikke, kan du prøve 0,2 bar lavere næste gang.
Hvorfor brostenene ikke ligger stille
En brolægning er ikke fastgjort. Stenene holdes på plads af hinanden og af det materiale, de er sat i — typisk grus eller sand, nogle gange mørtel. Trafikken presser stenene ned, og vand transporterer materiale væk nedefra. Over år betyder det, at overfladen bliver ujævn, selv om ingen enkelt sten er gået i stykker.
Frost gør det hurtigere. Vand, der trænger ned mellem stenene og fryser, udvider sig og løfter dem. Det er derfor, en gade kan være mærkbart mere ujævn i marts end i november, og derfor omlægning typisk sker om foråret.
Chaussésten — de små, kubiske — bevæger sig mindre end store brosten, fordi der er flere kontaktflader per kvadratmeter. Til gengæld giver de en højere frekvens af mindre stød, som opleves som mere rystelse, selv om amplituden er lavere.
Dækbredde slår dæktryk
Kan du vælge dæk, betyder bredden mere end trykket. Et bredt dæk kan køre ved lavere tryk uden at slå igennem, fordi luftvolumenet er større — og det er luftvolumenet, ikke trykket i sig selv, der afgør, hvor meget dækket kan absorbere.
Springet fra 28 til 38 millimeter er det, der mærkes mest på brolagt vej. Derover bliver forskellen mindre, mens vægten og rullemodstanden på asfalt begynder at tælle imod. For en cykel, der bruges i en gammel bymidte, er 35-40 millimeter et fornuftigt sted at lande.
Dæktypen betyder også noget. Et dæk med et blødt gummi og en smidig karkasse følger overfladen bedre end et hårdt, punkteringssikret dæk ved samme tryk. Punkteringsbeskyttelse er praktisk, men den koster i komfort — og på brosten er det en mærkbar handel.
Sådan kører du
Hold hastigheden oppe frem for at bremse. En cykel, der ruller, følger overfladen bedre end en, der er ved at stoppe — det er samme princip som ved at køre over et vaskebræt i grus.
Sæt dig let ud af sadlen ved de værste stykker og lad benene arbejde som affjedring. Og løsn grebet om styret: hænder, der klemmer hårdt, overfører alle stød op i skuldrene og gør turen mere udmattende, end den behøver.
Kør i sporet, hvor bilerne kører. Det er der, stenene er slidt mest jævne. Kanterne af en brolagt gade er næsten altid mere ujævne, fordi de bruges mindre.
Hvis du lejer cyklen
Lejecykler har ofte brede dæk pumpet hårdt op, fordi det giver færrest punkteringer og mindst vedligehold. Spørg, om der er en pumpe med manometer — kan du sænke trykket en enkelt bar før turen, bliver en dag på brostensbelagte gader mærkbart mindre trættende.
Der findes en oversigt over cykeludlejning i København, som blandt andet noterer, hvilken type cykel udlejerne stiller — og dæktypen er reelt den mest afgørende detalje, hvis ruten går gennem de ældre kvarterer.