Brosten

Brosten er en meget slidstærk belægning, som du kan bruge mange steder i din have og på din grund. Det kan være som indkørsel, havesti, terrasse og rundt om dine bede. Du kan godt selv lægge brostenene, men du skal være opmærksom på, at det er tungt arbejde. Har du ikke selv mod på det, kan du hyre en brolægger til at hjælpe dig.

Brosten har været brugt som belægning i mange hundrede år, da de er hårdføre og kan klare dagligt slid fra mange køretøjer. Oprindeligt brugte man træplanker som ”broer” over mudderet i gaderne. Da man senere begyndte at bruge sten til belægningen på vejene, blev man ved med at bruge betegnelsen ”bro” om dem, og det hænger stadig ved i dag.

Tidligere blev brosten meget brugt på veje, men i takt med, at der er kommet flere biler på vejene, og at vores forventninger til en jævn og støjdæmpende belægning er steget, er brostenene på vej ud som belægning. Det betyder dog ikke, at du ikke stadig kan bruge dem som belægning i en indkørsel, på en gårdsplads eller på en mindre vej, hvor der kører biler.

I dag bliver brosten dog primært brugt som belægning på offentlige pladser og i de danske haver som for eksempel havestier og kanter langs med bedene.

Forskellige typer af brosten

Almindelige brosten måler 15 x 16 x 21 cm og vejer omkring 12 kilo. De er typisk fremstillet af granit, men du kan også finde nogle i basalt eller gnejs. Nogle steder kan du også finde brosten, der er støbt i beton.

En særlig type af brosten er københavnerbrosten. Det er gamle brosten, der har ligget på de københavnske gader, men siden er fjernet. De har derfor masser af patina og changerende farver, foruden selvfølgelig en sjov historie.

Det gør stenene meget eftertragtede, og du skal derfor også regne med at betale en del mere for dem. De fleste sten er renset for asfalt og lignende, men du kan også finde københavnerbrosten, hvor du selv lige skal fjerne noget asfalt, inden du kan lægge dem.

Chaussésten

Chaussésten er teknisk set slet ikke brosten, men bliver af mange regnet for at være det. Stenene er langt mindre; de er omkring 10 cm på hver side og vejer 2-2,5 kilo. De bliver brugt på samme måde som brosten, nemlig til belægninger, veje, pladser, kanter om bede og lignende.

Chaussésten er også udhugget af granit og er dermed lige så holdbare som brosten. Derfor har de nu også fået en renæssance igen sammen med dem.

Hvor kan jeg købe brosten?

Du kan købe brosten hos en række forskellige firmaer, der har specialiseret sig i at forhandle sten, beton og granit. Derudover kan du også finde dem brugte på forskellige sider på nettet, hvor private sælger de sten, som de ellers tidligere har brugt som belægning.

Hvem lægger brosten?

Vil du have en professionel til at lægge brosten i din have, skal du have fat i en brolægger. De er uddannede i at lægge stenene og kan derfor sørge for, at de bliver lagt i de mønstre, som du ønsker, såvel som at der bliver brugt de rette sten til opgaven.

En stor fordel for dig ved at få en brolægger til at lægge brosten for dig frem for at stå for det selv, er, at det er et virkelig tungt arbejde. Brolæggeren har de rette maskiner til at hjælpe sig med at slæbe stenene, skal du udføre det selv, har du jo ikke den mulighed.

Du skal regne med, at der går omkring 1 tons brosten til 2,5 kvadratmeter. Skal du dække et større areal, vil du altså komme til at ende med at slæbe rigtig mange sten!

Kan jeg selv lægge brosten?

Det er som sådan ikke svært for dig at lægge brosten, men det kræver en del hårdt arbejde. Først skal du skabe et solidt underlag, som brostenene kan ligge på. Hvis der skal køre biler på stenene, skal det enten være et underlag af beton eller fastvibreret stabilgrus.

Også under havestier bør du bruge stabilgrus for at sikre, at stien kan holde til den færdsel, der er på den. Derefter skal der på alle belægningerne lægges et lag af afretningsgrus, som stenene skal ligge i. Hvis du skal bruge brostenene som pynt rundt om et bed, kan du nøjes med at lægge afretningsgrus under dem.

Når det er klaret, skal du sortere brostenene, så dem, du vil lægge i samme række, har nogenlunde samme bredde. Dermed slipper du for at skulle hugge dem til. Bliver det nødvendigt at hugge dem til, bør du sikre, at du lægger hele sten i enderne, da det kommer til at se pænest ud.

Bank stenene på plads og fyld op med fugesand

Lige som med alle andre former for belægninger skal du også, når du lægger brosten sørge for, at de har en hældning væk fra din bolig. På den måde er du sikker på, at regnvandet ikke løber hen mod boligen og for eksempel kan løbe ind gennem kældervinduerne.

Når du er klar til at lægge brostenen, lægger du stenen der, hvor den skal være og banker den på plads med en hammer. Du bestemmer selv, om du banker hårdt eller blødt. Det vigtigste er, at stenen kommer til at ligge godt fast.

Efter at have lagt stenene kan du fylde fugerne mellem stenene op med fugesand, vasket grus, stenmel eller beton. Dermed undgår du, at der kommer jord mellem stenene.

Mønstre, du kan lægge brosten i

Når du lægger brosten eller får en brolægger til at lægge dem for dig, har du mulighed for at lægge dem i en lang række forskellige mønstre. Det er en god ide, at du undersøger dem på forhånd og måler op i forhold til, hvilket der vil passe bedst, der hvor de skal lægge.

Rådhusbelægning

Et af de nemmeste og derfor også mest populære mønstre er en rådhusbelægning. Den kan du særligt bruge, hvis du skal lægge en terrasse, indkørsel eller sti i din have.

Mønsteret består nemlig af en større flise, der er kantet af brosten hele vejen rundt. Det giver en smuk variation i terrassen eller indkørslen, men kræver ikke særlig meget planlægning fra din side at udføre.

Tværsætning

Tværsætning er en anden meget nem form for mønster for dig at gå til. I det tilfælde lægger du stenene i et forbandt på tværs af for eksempel stien eller indkørslen.

For at få forbandtet til at gå op vil du skulle halvere nogle af stenene ude i siderne. Det kræver derfor en lille smule mere arbejde af dig, men hvis du udelukkende vil bruge brosten til belægningen, er det en smart løsning.

Diagonalsætning

Diagonalsætning er et andet forholdsvis nemt mønster for dig at gå til. I det tilfælde skal du også lægge brostenene i forbandt, men du gør det diagonalt i stedet for på tværs.

Er der plads til det – og har du mod på det – er det flot, at du afslutter kanterne med halvbuer. Det kræver dog noget mere arbejde af dig. Det bliver særligt brugt på stier og mindre veje, hvor det hjælper vandet til at løbe af.

V-sætning

V-sætning er en lidt mere krævende form for mønster til brosten. I det tilfælde lægger du brostenene lige som i diagonalsætning, men i stedet for at føre dem hele vejen over til den anden side slutter du på midten. Fra den anden side fører du så en ny diagonal, der møder den første i et V på midten.

Buesætning

Et af de mest klassiske mønstre til brosten i det offentlige rum er buesætning. I det tilfælde lægger du brostenene i buer, der står vinkelret på hinanden. Det er en meget krævende form for mønster og derfor ikke noget, som du bør kaste dig ud i som det første.

Påfuglemønster

Påfuglemønsteret er et andet meget krævende, men også meget smukt mønster. Det bliver ofte brugt på pladser. Det består af buer, der minder om påfuglevinger, der bliver flettet ind i hinanden. Det er heller ikke et mønster, du bør kaste dig ud i, hvis du ikke har lagt brosten før.

Hvis du ønsker en buesætning eller et påfuglemønster, er det en god ide for dig, at du henvender dig til en brolægger, så kan vedkommende hjælpe dig. Ønsker du ikke et kompliceret mønster, kan du sagtens selv kaste dig ud i at lægge brostenene, så længe du er opmærksom på, at det er et hårdt arbejde.